VÆRD AT VIDE OM BROENS SKØJTEBANE
Få svar på dine spørgsmål om Broens Skøjtebane. Vidste du f.eks., at alt strøm på Broens Skøjtebane er grøn strøm? Og at Broens Skøjtebane står til rådighed for skoleklasser, som et supplement til deres idrætsundervisning?
Hvorfor åbner I skøjtebanen i år, hvor vi står midt i energikrise?Vi har gjort os mange overvejelser og er kommet til den konklusion, at netop fordi vi befinder os midt i en kold og mørk krisetid, er der behov for det samvær og fællesskab som skøjtebanen kan give. I krisetid er det vigtigt at skabe gode oplevelser, hvor Christianshavnerne og resten af byen kan mødes til hygge og fysisk aktivitet og få et afbræk fra hverdagens trummerum. Derudover bærer Broens Gadekøkken, som privat aktør, et ansvar for de selvstændige køkkenchefer og mange ansatte, der lever af at servere mad, drikke og gode oplevelser på pladsen. Således giver Broens Skøjtebane arbejde til omkring 60 personer. Derudover er der i løbet af sæsonen flere forskellige samarbejder med skøjtetrænere, skoleklasser, ishockeyhold, et lokalt kor og mange mange flere.
Hvor meget strøm bruger skøjtebanen?Broens Skøjtebane, belysning, madboder m.m. bruger tilsammen cirka den samme mængde strøm som en stor indendørs restaurant. Der findes ikke et eksakt tal for, hvor meget strøm selve skøjtebanen bruger – det varierer afhængig af udetemperaturen og udviklingen på energimarkedet. Energiforbruget optimeres i forhold til vejret, så der bruges mindst mulig køleenergi.
Hvilken type strøm bruger Broens Skøjtebane?Alt strøm på Broens Skøjtebane kommer fra grøn strømBroens Skøjtebane har gjort alt i sin magt for at gøre skøjtebanen så bæredygtig og energieffektiv som overhovedet mulig. Det er en meget moderne skøjtebane, som bruger markant mindre strøm end traditionelle skøjtebaner. Strømmen kommer fra vandkraft og er certificeret grøn. Den er så grøn, som den kan blive, medmindre man er selvforsynende med solceller på taget og en vindmølle i baghaven.
Hvilke andre tiltag har I taget for at gøre skøjtebanen mere energieffektiv og bæredygtig?Skøjtebanen bruger aluminiumsrør i kølesystemet, hvilket sænker forbruget af strøm med 40% sammenlignet med traditionelle skøjtebaner. Alle banens produktionsmaterialer bliver genanvendt. Vi justerer løbende isens tykkelse med henblik på at gøre den mindre strømforbrugende, men stadig ideel til skøjtning. Der bruges en biologisk nedbrydelig væske til at køle skøjtebanen, og 98% af denne væske genanvendes. Derudover vil der henover vinteren være faste dage uden elektrisk lys på skøjtebanen og pladsen. I stedet vil der blive skruet op får hyggen og de levende lys.